I husker nok, at jeg er en anelse pernitten, om hvordan ting skal stå
Og jeg har det åbenbart ikke fra fremmed. En dag min mor og jeg sad og talte ved et bord, flyttede jeg lige lidt på lysene efter et stykke tid, hvor jeg havde diskuteret med mig selv, om jeg skulle gøre det eller ej. I forstår nok, at de skal jo ikke stå på hver sin side af en plante, men sammen...lidt på skrå...
Men så var det, at min mor med et lettelses suk sagde: "Tak. Det var bedre."
Ja ja jo...så ved man jo, at man ikke er tosset....altså ikke mere end ens egen mor....
Og forleden dag, da jeg sætte mig i tandlægestolen, sagde jeg uden diskussioner med mig selv: "Det hænger da piv skævt det ur!" Det fløj bare ud af mig.
Lene