onsdag den 29. august 2012

Jeg forstår en "pin" nu


Tusind tak for jeres hjælp til at forstå Pinterest.
Ja, jeg var nok bange for, at jeg gjorde noget forkert. Det er jeg ikke mere.
Wauw, der ligger meget derude.
"I love it"
Jeg får ikke skrevet noget særlig blog for tiden. Jeg har voldsomme problemer med at blogge fra min tablet.
Jeg synes det gik bedre, da jeg fik installeret Blogger, men den siger nu, at jeg ikke er autoriseret til at uploade billede. Jamen så kan det jo være lige meget!
Ingen gider jo kun læse om nogle pulsvarmere jeg har hæklet, elle spejlet som nu er færdigt.
Men "bliv på kanalen", jeg vender straks tilbage...jeg skal bare lige finde en løsning.
Lene

søndag den 26. august 2012

Pinterest - "jeg fatter hat"

Hjælp søges....jeg har for lang tid siden oprettet en profil på Pinterest (i forbindelse med at jeg blev beskyldt for at have snuppet et billede derfra) og jeg får jævnlig mails fra Pinterest.

Nu ligger jeg næsten dagligt med ondt i maven, og har god tid til at udforske Pinterest.

Men jeg forstår det ikke...kald mig bare dum. Så hjælp mig til at forstå.

Jeg har sat mig til at følge nogen, og jeg kan se en masse spændende ting hos dem. Jeg har trykket like på noget igår. Og nu har jeg bevæget mig ud i at repin nogle ting og oprette nogle mapper...og vupti får jeg en mail om at 5 personer har repined de ting jeg har repined...men det er jo ikke mine ideer? Og hvordan finder 5 personer mine repin så hurtigt?

Og hvad er hele ideen med pinterest? En opslagstavle?

Kan jeg nøjes med kun at se fx hækle ideer?

De samme billeder og ideer må ligger derinde hundredevis af gange...eller?

Hjæææææælp

Lene


søndag den 19. august 2012

Pas på gul pastinak!

Den ældste søn var i onsdags taget med en del andre fra sin gymnasie-klasse ude til en eng, for at snakke, hygge og drikke øl.
Han var ikke helt ædru, da han kom hjem. Og han var blevet solskoldet i ansigtet og sin arme.
Torsdag viste han mig sine ben. Han har ellers altid lange bukser på, men i onsdags havde han for en gang skyld smøget sine bukskeben op til knæene. Så han var også blevet skoldet på sine ben...troede vi! Og han synes godt nok, at benene gjorde ondt.

Fredag skrev han en sms fra skolen, at en fra klassen mente, at de havde siddet ved/i ukrudtsplanten gul pastinak. Mange af de unge mennesker havde nemlig fået blærer med væske på hænderne, og nogle havde det på benene.

Jeg googlede gul pastinak, og føj da...giftig, dog lidt mildere end bjørneklo!

En "voksen" plante...pas på den.

Min søn må have lagt sit ben i en eller flere planter! Hele hans venstre ben under knæet på ydersiden er fyldt med små blærer. Og i midten var der en stor blære.

Jeg kørte ham på akutmodtagelsen, hvor en læge sagde, at der intet skulle gøres. Det ville gå i sig selv igen i løbet af en uge, måske to, og blæren skulle ikke prikkes hul i.

Lørdag morgen var blæren tredobbelt størrelse.....vi taler nu om 4x4 cm, og 2 cm i højden. Jeg kunne se, væsken skvulpe rundt derinde. Og det gjorde ondt!

Afsted til lægevagten, som prikkede hul. Væsken løb ud i en stille og rolig strøm. Da vi kom hjem, prikkede han selv nogle flere huller, og der kom mere gang i tømningen, og hele dagen igår sivede der væske ud, og blæren blev plan med huden.

Men igår aftes viste han mig et nyt sted, hvor de små blærer var blevet så store, at de var blevet til en stor! Men nu ved vi, at vi kan prikke hul med en ren nål.

Det ligner et stort brandsår.

Stakkels min store søn, som pludselig ikke var så stor mere.

Så pas på gul pastinak!

Lene

søndag den 12. august 2012

Mini vimpler - DIY

Jeg synes, at min tallerkenrække trængte til en ranke med vimpler.

Jeg har hæklet dem små, cirka 4 cm lange.



Nål nr. 2,5 og reste bomuldsgarn.

Slå 10 lm op.

1.rk: Begynd i 2. lm fra nålen, hækle 9 fm og 1 vendemaske (lm)
2.rk: 9 fm, 1 vendemaske

3.rk: Tag 1 maske ind, 5 fm, og tag igen 1 maske ind, 1 vendemaske
4.rk: 7 fm, 1 vendemaske

5.rk: Tag 1 maske ind, 3 fm, og tag igen 1 maske ind, 1 vendemaske
6.rk: 5 fm, 1 vendemaske

7.rk: Tag 1 maske ind, 1 fm, og tag igen 1 måske ind, 1 vendemaske
8.rk: 3 fm, 1 vendemaske

9.rk:  Tag 1 maske ind, 1 fm og 1 vendemaske
10.rk: 2 fm, 1 vendemaske

11.rk: Tag 1 maske ind.

Fortsæt nu med fm hele vejen rundt om vimplen, alle 3 sider, så du slutter nede i spidsen. I de to øverste hjørner hæklede jeg 2 fm i samme maske. Bryd garnet og hæft ender. Hækle det antal vimpler du har behov for.

For at hækle ranken med vimpler på:
Hækle 10 lm med fx hvidt garn, hækle 1 km i den første lm, så du får en magisk ring.

Hækle 10 lm, og hækle den første vimpel på med km'er i vimplens øverste række fm'er.

Hækle 10 lm og hækle næste vimpel på.

Fortsæt indtil du når den ønskede længde, eller du løber tør for vimpler.

Afslut med 20 lm, og hækle 1 km i den 10. lm


Sådan, - klar til at blive hængt op.

Opdager du fejl i min DIY, så skriv det meget gerne til mig, så jeg kan ændre det.

Lene

torsdag den 9. august 2012

Tallerkenrække

Jeg har længe ønsket mig en tallerkenrække, og nu har jeg endelig fået en!

Den var i "antik"look, men jeg har malet den blank hvid. Sådan kan jeg bedst lide det.

Den har fået plads i stuen over spisebordet, og det her er, hvad jeg forløbig har fyldt i den.


4 af de fine dagligdags-tallerkner, 2 bordskåner, Optimisten og Pessimisten som jeg fik da jeg blev student og 2 skåle med bolcher i den korrekte farve.

Hmm nogen har vendt de bordskåner forkert!!

Det er forøvrigt nogle bordskåner jeg har købt for 12-15 år siden i Inspiration, og nu kommer de endelig frem i lyset, så man kan se, hvor søde de er.



Og mine blomster er sprunget ud, og er blevet endnu smukkere.

Lene



tirsdag den 7. august 2012

Tur til Knuthenborg

I fredags pakkede vi bilen og vores lille campingkøleskab og kørte syd på...dog kun til Lolland og Knuthenborg.


Vi havde en rigtig dejlig dag. Solen skinnede og der var masser af dyr at se på, og yngste sønnen synes, at Knuthenborg var enormt spændende.


Jeg er ikke så meget til dyr, og tager fx ikke med i Zoo, fordi det keder mig, og det er synd for børnene, når jeg ikke interesserer mig for det, vi ser på. Så ture til Zoo klarer mormor, far eller de store søskende.

Men Knuthenborg er lidt anderledes, og var rigtig godt. Der vil jeg gerne med hen en anden gang.


Lene

mandag den 6. august 2012

Jeg holder af hverdagen

Så er ferien slut, og det har da været en okay ferie...sove længe, hækle, læse mm

Jeg har nogle problemer med nogle nyresten og smerter i maven, og det har gjort, at ferien har været præget af spekulationer. Så det passer mig fint at komme på job igen og få tankerne lidt væk, mens jeg venter på tider fra både Hillerød og Herlev hospital til nogle flere undersøgelse.


Yngste sønnen er nu på ferie med mormor hos min søster. Så det er kun mig, manden og ældste søn, der er hjemme, så da jeg stod op i morges, skulle jeg kun tænke på mig selv, og så ud af døren...det var dejligt.




Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen

digt af Dan Turéll

Lene

lørdag den 4. august 2012

Smukke blomster

Min datter er lige kommet med en stor buket blomster.

"Fordi du trænger til blomster"

Ja, vi kvinder trænger altid til blomster, og jeg kan nu gå og nyde mine blomster med min viden om at de er givet med kærlighed.

Lykken er mine børn!

Lene


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...