mandag den 15. april 2013

Det' Sprutter

Sørøveren og den bly viol

Som så mange andre har jeg opdaget den sprutte-gruppe på Facebook, som indsamler hæklet blæksprutter til neonatalafdelingerne landet over. Det er et super godt og fantastisk initiativ, så jeg har haft gang i hæklenålen, og fået brugt lidt rester.

De to med de sjove vittigheder

Jeg har igår afleveret min sprutter til Laila, som står for Herlev sygehus. Men jeg synes lige, I skal se dem.

Bøllerne

Blomster-pigerne

Jeg bliver nødt til at holde en lille hækle-pause. Jeg har simpelthen fået så ondt i mine tommeltotter, så nu må jeg nøjes med at strikke den næste måned...altså når jeg liiiige har fået hæklet en hvid overdel til en pigekjole.

Lene

fredag den 12. april 2013

Jeg har fået pip!

"Nu igen", tænker nogen måske...men denne gang er det altså rigtig! Jeg har fået pip.

Mit nye job ligger inde i det store København, - med biler mennesker, cykler og støj.

Og alligevel...en tidlig morgen på min ganske korte gåtur fra Vesterport til mit job sad der en lille undulat foran mig på fortovet.

(Tænk lige et kort sekund over hvad du ville gøre!)

Mange har sagt, at de ville lade den være...men den var jo lige der ..lige foran mig. Det kunne jeg da ikke!!

Så forestil dig en stor...ordet tyk er faktisk passende....dame i en fake gammel pels, gå meget langsomt, forover bøjet, sige pip-lyd og tale med...ingen.

Jeg kunne selvfølgelig ikke fange den...i første forsøg! Men den fløj dårligt, og i tredje forsøg...sørme om jeg ikke fangede den.

Og så slog tanken mig...øh hvad gør du med den nu?

Så den tykke dame gik videre gennem København med hænderne foldede foran sig....Mens undulaten bed mig igen og igen.

På job fandt nogle flinke mænd en tom papkasse med låg, som jeg kunne have lille Anna, som hun nu hedder, i mens jeg arbejdede.


Anna i papkassen på arbejde
.
Jeg havde været knap 2 uger på mit nye job...."det er godt nok en underlig dame, som kommer på job med en undulat i en papkasse!"

Yngste sønnen havde noget svært ved at tro på historien, da jeg kom hjem med fuglen.

Næste morgen, da jeg tog på job, råbte yngste sønnen efter mig: "Fang lige en fugl til, mor."

Lene

Status:
Anna havde lidt dårlig mave de første par dage, og havde også et sår oveni hovedet. Det går fint med begge dele...og det er dælme hyggeligt at blive budt "velkommen hjem" af et fuglefløjt.


Et knap så godt billede af Anne.
Hun var meget sulten, da hun kom ind i det ny-indkøbte bur, 
og havde ikke tid til at smile til fotografen.

søndag den 7. april 2013

Spam kontrol

Jeg er desværre blevet nødt til at sætte lidt spam kontrol på min blog. Fremover skal jeg godkende alle kommentarer, før de bliver udgivet.

Det er for at slippe for alle de spam kommentarer, der kom. Senest et link til en norsk dating side, hvor man kunne aftale sex i det fri!

Men hold jer endelig ikke tilbage. Det er ikke for at censure jeres kommentarer. Jeg udgiver jeres kommentar så snart jeg ser den.

Lene

Nemme strikket pulsvarmere - DIY

I går fik min svigerinde disse pulsvarmere i fødselsdaggave.

Jeg har blot strikket 2 ret 2 vrang frem og tilbage, indtil jeg synes, de havde en god længde.

Derefter syede jeg dem sammen men lod et par cm stå åben til tommeltotten.

Og øverst hækle jeg en picot kant med 3 lm. (De er også fine uden kanten øverst)

Til sidst fandt jeg nogle læderknapper og syede på som pynt.

Jeg har opdaget, at jeg er vild ...som i meget vild...med knapper. Åh jeg kan sidde og nusse rundt i dem...og sige nej ih åh.

Fra ældrecentret har min mor givet mig en del. Damerne synes, de kun har kedelige knapper.

Jamen de er da pæne. Se bare de 4 læderknapper her!!!

Jeg har bare opdaget et andet problem....uha...jeg kan næsten ikke få mig selv til at bruge dem, og dermed skille mig af med dem igen!

Lene

lørdag den 6. april 2013

Oprydning i huset

Jeg blev bare nødt til at tage et billed af det her penalhus.
Sjældent har jeg set et så rodet penalhus....og nej barnet er ikke midt i noget...sådan så det ud, da det blev åbnet!
Kan I gætte, om det tilhører en dreng eller en pige?
Her bør ryddes op, og i disse lock out tider burde der være tid til det!
Lene
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...