fredag den 13. juli 2012

Ferie i Danmark - forslag modtages

Om et par timer har jeg 3 ugers ferie.

Umiddelbart synes jeg ikke, at jeg har behov for ferie, for jeg har været en del syg og barn syge dage de sidste par måneder, men jeg kan godt mærke nu, at jeg glæder mig helt vildt til at kunne slappe af og være sammen med manden og yngste sønnen.

Ja ja, vi håber på sol...


Ældste sønnen og datteren skal arbejde fuld tid hele sommeren, så det er kun yngste sønnen, vi skal hygge os med.

Pengene er små denne sommer, og vi skal derfor bare være hjemme i år med ture rundt på Sjælland.

Så derfor modtager jeg gerne gode råd, om hvilke gratis glæder du kender til på Sjælland, som en 8 årig vil synes er sjovt og spændende, nogle gode legepladser hvor man kan spise sin medbragte mad, en god strand (for vi er optimister og tror på godt vejr, - bare et par dage!), - bare noget vi kan tage ud og se på.

Lene

5 kommentarer:

Annes Hjemmehygge sagde ...

Naturlegepladsen Eghjorten i Hillerød er et fint sted til en skovtur. Jeg tror den kan findes på Naturstyrelsens side. God ferie. Ellers er geocaching er sjov leg.

MisseMig sagde ...

Du kan også prøve naturlegepladsen Havhingsten i Liseleje. Den ligger ned til stranden, og så kan man kombinere strandtur med legeplads. De har også et godt ishus. God ferie

Ditte Buus sagde ...

Hvad med at tage på cykelferie. Leje en teltplads eller en hytte på en campingplads, cykle videre, overnatte et par gange mere, cykle videre, måske cykle hjem igen. Da jeg var i den alder var jeg med mine forældre på cykelferie. Det er den ferie jeg husker tilbage på med mest glæde. Vi cyklede langs marker med ærter på. Så holdte vi ind langs kanten og spise ærter. Vi tog det helt i mit tempo, så det blev en god oplevelse. Det kan virkelig anbefales :)

mig & ipsen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
mig & ipsen sagde ...

Feddet 12
4640 Fakse.
Det er en god strand , med en fantastisk spændende legeplads, der er mange børn ,da der ligger en campingplads på stedet, Da vores børnebørn var mindre elskede de at lege på legepladsen
Ved legepladsen ligger der i en lille skovlysning også en natur legeplads, som man går forbi når man går op fra stranden til parkeringspladsen. Der er selvfølgelig ishus og kiosk i forbindelse med campingpladsen, også lige ved siden af p plads. Der er borde og bænke så i kan ta´ madkurven med
Ungerne er ikke til at drive hjem

Rigtig god ferie hvor i så end lander ,,,,

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...