Har du nogensinde været ude for, at en mand har friet til dig?
Sådan ned på knæ og med en ring, som man ser i film?
For mange år siden var der en, som friede sådan rigtig til mig, - om han havde en ring kan jeg faktisk ikke huske. Men desværre havde jeg slet ikke de tanker om ham, - så jeg måtte skuffe ham og pænt takke nej. Hold da magle, han blev ked af det!Min første mand friede aldrig. Det var bare sådan noget vi hen ad vejen blev enige om at gøre.
Min nuværende mand kastede sig en dag ovenpå mig, mens jeg lå på sofaen og så tv, og sagde: "Lad os tage til Las Vegas og blive gift". Den skulle jeg lige tænke over...altså stedet...men sagde selvfølgelig ja.
Men har du nogensinde været ude for det helt store romantiske frieri, - med middag, ring og blomster?
Lene
11 kommentarer:
Det har jeg ...... min skønne mand kom en dag hjem træt efter arbejde, efter at have hentet mine børn i skolen.... med sig havde han en buket tulipaner (gule nede fra spar) dejligste buket og skønneste øjeblik i mit liv.... lagde sig på knæ inde i stuen og kiggede mig dybt i øjnene.... Skat vil du gifte dig med mig... :o) Sagde jo selvfølgelig JA.... Ringen havde vi dog i forvejen, da vi var blevet ringforlovet....
Men så dejlig en oplevelse... Tænk at man kan elske en mand SÅ højt....
Åh, jeg får helt tårer i øjne. Sikke et øjeblik...wauw :-)
Lene
Jeps, I tårnværelset på Vrå Slot med røde roser og det hele (dog ingen ring) :-)
Nej dog...det må have været en meget romantisk oplevelse.
Lene
Jeps med røde roser dog i en urtepotte for han kunne ikke opdrive andre da de fleste butikker havde lukke på det tidspunkt ;-) ringene havde vi da vi var forlovet.
Min mand lagde sig på knæ den aften vi mødte hinanden. Og vi er stadig sammen 25 år senere, de 22 som ægtepar !!
Skal lige siges at han ikke havde ring med den aften ;)
nej der er ingen der har friet til mig ,men jeg har også sagt til de mænd jeg har kendt ,at jeg aldrig vil giftes ,så nok derfor jeg ikke er blevet friet til :)
Fletogsjov: Første aften! Det er imponerende! Aj, hvor vildt egentlig!!
Helle: De har da hørt efter hvad du har sagt så :-)
Lene
Min kom kravlende ud på vores veranda , hvor jeg lå og slappede af, med en rose i munden.
Og Spurgte om jeg ville gifte mig med ham...
De var så grineren og alligevel dejligt.
Jeg sagde selvfølgelig JA!!!
Vi har været sammen i 18 år og været gift i 7 år nu...
Knus Susi
Skønne historier. Jeg var så heldig, at verdens dejligste mand friede til mig for et halvt år siden. Det skete på Cuba, hvor vi var på ferie. Helt præcist på altanen på vores værelse, med udsigt over det meste af Havanas smukke havneindløb. Han var så nervøs og bevæget, at han helt glemte at gå ned på knæ :-)
Vi skal giftes til maj næste år - og jeg glæder mig, som jeg aldrig har glædet mig før...
Send en kommentar