torsdag den 22. december 2011

Juleoverskud

Man så altså lige mig som total overskudshusmor igår.

Var godt i gang med aftensmaden til manden, yngstesønnen og mig selv, da ældste sønnen uventet kom hjem.......gode råd var dyre, for jeg havde ikke mad til ham. Havde fået at vide, at han ikke skulle spise hjemme.

Vupti, mens mørbradbøfferne stegte, fik jeg sat gang i en æske spaghetti miracoli, som begge sønner elsker. Og yngste sønnen ville så også hellere have det.

Så jeg havde gang i 2 slags aftensmad.

Jeg spurgte yngste sønnen, om han ville bage jødekager imorgen (altså idag), og da han fik forklaret, hvad det var, og at der skulle kanelsukker på, så ville han meget gerne.

Og overskudshusmoderen fik hurtigt samlet en dej til jødekager (ved hjælp af Julio), mens spaghettien kogte og bøfferne stegte videre. Dejen ligger nu i fryseren, klar til at blive bagt i eftermiddag.

Ja, jeg har taget et billed ned i min fryser....

Og ude i haven ligger en rødkål og venter på at blive til ....øh rødkål....altså ja I ved hvad jeg mener.


Jeg elsker hjemmelavet rødkål (selvom min stomi ikke elsker det, men jeg spiser det nu alligevel!), og det er jo super nemt at lave, og hyggeligt at gå og nusse med.

Alle gaver er købt, og jo, - jeg er ved at have styr på det hele.

Jeg synes, at jeg kan mærke at julestemningen kommer snigende.

Lene

5 kommentarer:

Randi B. Jensen sagde ...

Fra julestress til overskuds-husmor på en dag, det er skisme godt klaret :-)
Jeg har lige lagt plan for de næste 3 dage - her er småkagerne blevet droppet og så håber jeg at nå resten, uden at tage pippet af mig selv.

Julie sagde ...

Det er da dejligt med overskud ;0)
Tror det er første gang jeg har set billeder af indholdet i en andens fryser ;0) Altså hvor tit får man lige lov til det.
Igår lavede vi hjemmelavet marcipan, nu skal jeg så lige have købt noget smelte chokolade ;0)

GitteBlinkilde sagde ...

Dejligt med overskud :)Jeg får det nok først mellem jul og nytår, hvor jeg har ferie ;)
Du ønskes en glædelig jul og et lykkebringende nytår. knus

Lene sagde ...

Ha ha ja, du har ret Randi...tingene ændrer sig hurtig her hos mig :-)

Julie, ja hvor tit kigger man lige i en andens fryser. Jeg når aldrig at lave hjemmelavet marcipan...synes ellers det var så hyggeligt, når jeg som barn blev bænket med søstre, frugtfarve, nougat og flotmelis.

Gitte: Jeg glæder mig så meget til noget ferie...skal slappe af, gøre rent i krogene og hækle.

Julie sagde ...

Jeg faldt over en super nem opskrift på marcipan her http://louisalorang.blogspot.com/2011/12/marcipan.html
ellers ville jeg slet ikke have gået igang med det og det bedste af det hele er at Mikkel kan li det ;0) Skulle næsten hejse flaget når man finder noget slik han kan lide ;0) og så er det jo egentlig ikke slik denne opskrift ;0)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...