Da min veninde blev fyret fra vores den-gang-fælles-arbejdsplads gik der ikke mange dage, før hun ikke blev nævnt mere!
Hvis jeg nævnte hende, kunne jeg se, at kollegerne syntes, jeg var lidt pinlig, - de fik det lidt ubehageligt. Som om jeg "ødelagde stemningen"...."nu havde vi det lige så rart"-agtigt.....
Nok fordi alle fik et chok, da hun blev fyret. Og fordi det mindede dem om, hvor hurtigt man kan blive fyret og stå ude på gaden uden job, "omstrukturering" fik vi at vide......
Efter jeg nu også selv er blevet fyret, oplever jeg jo nu, hvordan det er at være den de-andre-ikke-vil-lege-med.
Jeg skrev til nogle eks-kolleger, da jeg startede nyt job, så de havde min mail og kunne skrive til mig.
Nogen skrev jeg lidt frem og tilbage sammen med samme dag, de modtog mailen, men så har jeg ikke hørt mere fra dem. Andre har slet ikke besvaret min mail.
Og det er mennesker, som jeg har delt sorger og glæder med gennem 12 år, festet, diskuteret med, løst svære sager med og har haft det hyggeligt sammen med.
Og fra den ene dag til den anden....så er man glemt!
Det gør sgu lidt ondt i mit hjerte nogle dage. Og gør mig trist!
Men jeg vender det om, for sådanne folk får mig ikke ned, og siger til mig selv, at dem der virkelig betyder noget for mig, - de er der stadig med en oprigtig tillid og interesse for hinanden!
Livet er godt!
Lene
4 kommentarer:
Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det, men jeg tror desværre, det er meget typisk, at mange ikke vil mindes om, hvor hurtigt en fyring kan blive aktuel
Du har fuldstændig ret (desværre). Jeg tror ikke der er noget ondt ment fra tidligere kollegaers side, men at hvis det man havde sammen var arbejdsrelateret, så er det rigtig nemt at "glemme" folk når de stopper/bliver fyret!
Jeg synes det er super godt det sidste du skriver, for det har du fuldstændig ret i...
Håber du får en god dag!
:o) Karina
Ja Lene vi bliver skuffet af mennesker ind imellem, jeg har også prøvet det. Jeg har haft nogle nedture af forskellige årsager igennem de sidste år, og der må jeg sige, at jeg fandt ud af, hvor de rigtige venner er og hvad det betyder at have en rigtig god familie.
Forleden hørte jeg en sige "glæd dig over det du har, og lad være at bruge tid på at ærgre dig over det, du ikke kan få" - det var sagt i en helt anden sammenhæng, end det vi snakker om nu, men måske du kan bruge sætningen i den her forbindelse.
Lene det er ikke rigtige venner, men rygklappere det er sørgeligt at man skal opleve det men desværre har de fleste nok i sig selv op med humøret du har mange der vil dig det godt og du ved hvor du skal henvende dig når du skal have hjælp knus farmor
Send en kommentar