tirsdag den 6. november 2012

Det her sker bare ikke for mig!!!!!

Man tror simpelthen, at det er løgn!!!

Den sidste uge har jeg knoklet på job for at få alt væk, inden jeg skulle opereres/fjernes nyresten og sygemeldes.

I dag har jeg været til forberedelse til operation på Herlev sygehus....samtaler, blodprøver, ct-scanning mm.

Jeg har pakket min taske, - klar til indlæggelse og operation i morgen. Nerverne er lidt svære at styre, men alt er klart og forberedt. Selv rengøring og rent på sengene er i orden.

Og hvad sker der så????

Så ringer de nu og aflyser min operation. "Kom igen den 7. december til samme forberedelse som i dag, og operation den 10.12."

Jeg er så vred....jeg tudbrølede ned i røret, da de ringede.

Men jeg kan intet gøre, og jeg er bare glad for, at jeg ikke tog derop, for så efter et par timer at blive aflyst.



 Lene

7 kommentarer:

Anne sagde ...

For pokker - det er urimeligt! I det mindste gav de da besked i forvejen - men når man nu er indstillet på det, er det da for surt at skulle aflyses. Forkæl dig selv lidt i aften så - det er kun rimeligt.

Ulla Reiche sagde ...

Øv hvor frustrerende. ...... Håber at du nu kan nyde et par dage, hvor der er rent hus og bord på jobbet. Føler med dig

Kh

Ulla

Lydert sagde ...

Hvor er det bare surt, og desværre sker det ret tit.
For et par år siden trodsede jeg den voldsomme sne for at komme frem til operation - lå med drop i 6 timer - for så at blive sendt hjem i en uge :-(
Håber virkelig, det lykkes den 7. december

Anonym sagde ...

å nej stakkels dig ❤

GitteBlinkilde sagde ...

Sikken en grim besked at få - føler med dig <3

Henriette sagde ...

Surt show!
Jeg forstår godt hvis du hopper rundt som Anders.

Randi B. Jensen sagde ...

Det er simpelthen dybt urimeligt, at de sådan kan skalte og valte med folks tid og følelser.
Jeg ved godt, at der kan opstå akutte ting, men derfor er det ikke godt nok - det må de skisme planlægge efter.
For nogle år siden skulle jeg have fjernet en ret stor fedtknude, så det var med indlæggelse og fuld narkose. Den første dag, det var spild af min tid, jeg skulle komme kl. 10 - de havde ingen plads til mig før til aften, jeg fik taget en blodprøve og så ventede jeg på en narkoselæge, der aldrig kom - de gjorde mig klar til at jeg skulle ned først, så jeg blev vækket kl. 6 og skulle drikke noget saft osv. - da jeg så spurgte, hvad jeg skulle med min medicin, så de helt forkerte ud, for det vidste de ikke. Der var så lige en, der mente jeg ikke kunne blive opereret den dag, og så kan det da nok være mutter her foldede sig ud i arrigskab, resultatet var at jeg ventede på en læge til kl. 9, som sagde, hvilke piller jeg skulle tage og så kunne jeg tidligst komme i narkose kl. 11 - jeg undres over, at man laver en plan for operationer, men narkoselægen sørger ikke for at snakke med dem, der står øverst på listen først - Så du kan tro, jeg føler med dig <3

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...