tirsdag den 22. marts 2011

Mor/barn projekt...

Okay, måske ikke helt barn mere....

Men min mor og jeg er igang med et fælles projekt!

Min mor er blevet folkepensionist og kommer hver torsdag på et ældrecenter for at hygge, snakke og sy med en gruppe ældre damer. Det vil sige, - de er kun 2 som syr. De andre strikker.

Min mor er med hendes 67 år den yngste i gruppen.

Min mor syr puder og forklæder og har også lavet fine silketørklæder.

Alle tingene lægges frem og er til salg på ældrecentret.

Damerne har talt om at prøve at lave en pige kjole i str. 3-4 år, som de har set i et blad.

Problemet var dog, at ingen af dem er særlig glade for at hækle mere. Så da min mor fortalte mig det, tilbød jeg med det samme at hækle for dem!

Og jeg er nu færdig med min del af projektet!

Jeg har hæklet 26 firkanter efter et mønster, jeg aldrig troet, jeg skulle kunne forstå!

Men da jeg først fik det i hænderne og stille og roligt fulgte opskriften, og talte med veninden om det i sidste weekend i campingvognen, så lykkedes det at komme gennem de første firkanter.

Og det lykkedes også at få hæklet firkanterne sammen efterhånden, som de var næsten færdige. Sammensyningen ligger nemlig i 3. række, så jeg kunne ikke bare hækle 26 firkanter og derefter at sy dem sammen.

Rimligt hurtigt kunne jeg opskriften i hovedet, og det gik faktisk hurtigt med at lave min del af projektet.

Jeg kan foreløbig kun vise dig bærestykket på kjolen.


De første 2 firkanter er færdige.


Min del af projekter er færdigt...her forfra

og bagfra.

Nu sender jeg det op til min mor, som skal sy skørtet på, - noget stof med små blomster. 

Så vi må vente med at se det færdige resultat.

Fortsættelse følger....

Lene

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg kan allerede fortælle at det bliver den sødeste lille sommerkjole. Glæd jer til at se den . Lene kom med noget merer. Knus fra mig til alle jer der ude . :-)

Marlene sagde ...

Hej Lene.

Har du set jeg omtaler dig på min blog idag?? Håber det vil give nogle besøg på din blog også.

Kram og god dag

Marlene

mordorte sagde ...

Det ser ud til at blive en rigtig fin kjole der kan komme ud af den top. Jeg gad godt at være en lille pige og få en sådan.
Jeg har lige meldt mig som fast læser hos dig og glæder mig til at følge din blog

Lene sagde ...

Marlene: Ja du kan tro jeg har set det, det er bare så sødt af dig. Jeg sender et stort kram til dig. Tusind tak :-)

MorDorte: Hjertelig velkommen til :-) ja, jeg ville dælme også gerne have sådan en kjole, men der er nok en aldersgrænse for nutteheden :-)og den har jeg vist overskredet med 40 år :-)

Anonym sagde ...

Sikke en hyggelig blog du har - jeg har straks meldt mig fast læser :)
- Camilla

http://bilgaardkreative.blogspot.com/

Lene sagde ...

Camilla: hjertelig velkomment til. Jeg har meldt mig som fast læser hos dig. Meget fine ting du laver!

Pia sagde ...

Åhh.. sådanne mor/barn projekter er gode. Efter min mors sygdom, er der meget, der er blevet anderledes. Hun har altid strikket til Røde Kors, det gør hun stadig, men hun kan ikke finde ud af at sy det sammen mere, så det tager vi børn os af.
Glæder mig til at du viser den færdige kjole :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...