søndag den 27. februar 2011

Party i provinsen

Igår var jeg til svendegilde hos min venindes datter, som er blevet færdiguddannet som frisør. Jeg har vist nævnte hende før. Hun er simpelthen så dygtig, og jeg stoler blindt på, at hun altid finder på noget pænt til mig.

Hun kender mit hår, mit personlighed, mit ansigt og farver og får frisuren til at passe til mig!

Jeg må indrømme, at jeg var lidt nervøs, da hun sidste år ville farve mit hår orange. Og jeg mener ORANGE! Men det var faktisk super flot, og mange mennsker sagde, at det klædte mig og passede til mig.

Så jeg stoler på hende.

Igår fik vi muffins til kaffen, og jeg synes, du skal se hvor kreativ hendes mor har været omkring "kagen".

Hun havde bagt 120 nutellamuffins, og lavede pynt i sugarpaste til samtlige kage, selvfølgelig holdt i samme farver som datterens hue.

Når man bliver frisøg, er kanten på huen lyserød. Jeg gik desværre ikke taget et billede af den, og
jeg har desværre taget billedet, inden alle kagerne kom på.




Hele kageopsatsen havde hende kreative far lavet af en dækholder (tror jeg det hedder). Den var højere end et bord!

Det er da en utrolig god idé istedet for én stor kage, som sikkert havde været både nemmere og hurtigere at lave. Flot er det i hvert fald!

Og nutellamuffins er altså mums!

Tak for en utrolig hyggelig og sjov aften, som jeg er meget glad for, at jeg måtte deltage i.

Lene

1 kommentar:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...