Jeg ønsker mig stil...en boligstil!
Kan man ønske sig det i fødselsdagsgave...god stil?
Jeg kan godt lide den romantiske stil
Her kan man sidde og slappe af i stilhed.
Jeg kan også godt lide den stil, der bliver kaldt shabby chic
Ud på loppemarkederne, prutte om prisen og hjem og male og sy
Men manden har nogle store sorte højtalere, og han skal jo også have lov til at beholde sine ting.
Jeg kan til gengæld ikke se mig selv i en hus med pangfarver overalt. Jeg kan godt finde på at tage en rød trøje på og farvestrålende armbånd, men det må så være nok med de vilde farver i mit liv!!
Men alligevel har jeg nogle farvestrålende billeder i stuen. Nogen jeg har vundet i kunstforeningen
Dem kan jeg da ikke undvære.... allerede dér går den romantiske stil i stykker! Sådan noget kan man da ikke have i den romantiske stil.
Ikke mange af vores møbler passer egentlig sammen. Det meste er noget, vi har fået forærende. En brun sofa her, en beige sovesofa der, en farve brun spisebord, og en anden farve brun skab. Jeg har prøvet at samle det beige i tv-stuen. Derinde er der også hyggeligt at være.
Jeg kunne måske male det hele hvidt, men orker ikke at fjerne lak først.
Min veninde forstår at indrette sig hyggeligt, selvom hendes hjem også består af forskellige farver møbler. På en eller anden måde kan hun binde det hele sammen med små hyggelige ting.
Pæne ting hos veninden
Jeg synes, det er svært det med stil....jeg har ikke nogen stil, men en brugbar indretning!!
Lene
3 kommentarer:
Stil??? det er ikke noget møbler og lamper har.. Stil er noget som de mennesker der bor i huset har. Mon ikke du har en hyggelig stil med plads til alle dem I er?
prøv at tyg på ordet..Stilrent! ikke særlig hyggeligt vel?
Hilsen veninden ;-) som IKKE har stil, men heller ikke playstation eller store højtalere *GG*
Rigtigt det venienden siger. Stil det er det i giver hjemmet . Og det er noget med hygge og varme, og det er lige hvad der er . Jeg har set mange forskellige hjem,og hver har deres stil. Der er dem der har så meget stil , at man ikke kan se der bor nogle. det er ikke hyggeligt. Så er der osse dem hvor man rigtig meget kan se der bor nogle,dvs legetøj -strikketøj -og lidt rod hist og her, det er det der er hyggeligt. Man kan se at her må man være. Det er osse stil . hilsen fra mig som aldrig har fundet min stil. men pyt vi bor her og hygger os . mig :-)
Hej kom lige forbi din blog. Har også mand og to drenge og er vild med fransk landstil. Hvis man blander det med den lidt mere rå fabriksstil (råt træ og metal) og nordisk stil (træ og grafiske mønstre) synes mændene tit det er lækkert. I børneværelset blander jeg de lyse eller turkise møbler med retro stof og puder. Det er rigtigt lækkert til et drengeværelse. Kh
Send en kommentar