fredag den 30. december 2011

Er du en helt? Det tror jeg faktisk.

Jeg så programmet om helte.

Og jeg må hellere slå fast, inden jeg falder i unåde, at jeg synes, det er enestående mennesker, som bliver hevet på scenen. Og nogle fine ting/gerninger de har udført.

Men er de alle "helte"?

Ikke i min forståelse af ordet "helt". Hvor var fx alle ambulancefolkene og politiet, som hver dag er helte? Offentlige ansatte, som gør hverdagen god for de syge, de ældre og de udviklingshæmmede.

Efter min mening skal der ikke nødvendigvis så meget til, før man er en helt.

Min veninde gav penge til en hjemløs i toget. To smarte kvinder slog "tsk tsk" med tungen, og sagde:"Han bruger dem sikkert til snaps". Og min veninde sagde: "Og det ville jeg sikkert også gøre, hvis jeg var hjemløs og frøs"....at stille sig op og forsvare de "små" i samfundet, det er i mine øjne en helt!

Vi klapper og klapper af en mand, som har mistet sine ben, men stadig kæmper videre i livet, men
håner i dagspressen de folk, som hver dag kæmper med en kontanthjælp, fordi en person, der kalder sig politiker, stiller urigtige tal op...og pludselig bliver kontanthjælpsmodtagere kaldt nasserøve. Hvor var helten i den situation? Jeg havde brug for en!

Hvor er tolerancen og empatien i Danmark, verdens lykkeligste land?

Alle situationer har brug for en helt. Du kan blive en helt.

Du behøver ikke redde liv, bare vær god mod andre, og forsvare de "små" omkring dig, - også selvom du ikke kender dem.

Må det blive dit nytårs fortsæt!

Godt nytår til alle :-)

Lene

4 kommentarer:

GitteBlinkilde sagde ...

Jeg syntes faktisk at det var et udmærket program - men det er jo også underholdning :) Og det er så sandt som det er sagt, det du skriver -
Lad os alle være helte, og være gode med-mennesker. Heldigvis er vi mange af den slags. Godt nytår herfa :-D

Lene sagde ...

Gitte: Jeg synes bestemt også, at det var et godt program, set som underholdning ja :-) og jeg tudede da også...som sædvanligt. Er jo en tude dronning :-)

Godt nytår til dig :-)

Lene

sonja sagde ...

Jeg synes osse det var et godt program, tudet på de rigtige steder. Men var alle helte , og hvorfor skulle nogle af dem have så store gaver. misforstå mig ikke jeg undte dem det alle. Men er kassedamen ikke osse en helt , som sidder hver dag og hører på alt vores brok, hvad med den enelige forældre som har svært med at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg kunne blive ved . Ved godt programmet var lavet så jeg kunne blive underholdt, og det blev jeg osse . Men jeg vil nu alligevel sætte et ? ved om det var rigtigt at lave sådan et program. Undskyld hvis jeg har stødt nogle , det var ikke min mening. Jeg vil ønske jer alle godt nytår. Hilsen Sonja :-)

Randi B. Jensen sagde ...

Jeg så ikke programmet, valgte det faktisk fra - hvorfor? Jaaa, jeg kan jo ikke sige noget om programmet, når jeg ikke så det, men jeg har det lige som dig Lene, der findes så mange helte i vores hverdag, som bare ikke får muligheden for at blive hyldet i sådan et program.
Jeg undres, når Danmark udråbes som verdens lykkeligste land, for jeg synes, vi ser alt for lidt til den lykke og det, som den burde medføre af toleraance og empati - der er så meget mistroiskhed og pressen er fyldt af negative historier - vi skal have vendt den stemning, for ellers ender vi med at være verdens mest depressive land.
Jeg hørte for kort tid siden en ung kvinde sige "glæd dig over det, du har og lad være at ærgre dig over det, du ikke kan få" - i den sammenhæng ordene blev sagt, var det meget stærkt sagt af netop hende - og jeg har ikke glemt dem.
Rigtig godt nytår til dig og din familie - glæder mig til at følge din blog i det nye år :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...