Her til aften har vi været til afslutningsfest i 0.A, og blev nødt til at gå tidligere fra festen for at nå til dimission i 10. klassen med den ældste søn. Det var den yngste søn selvfølgelig ikke tilfreds med, men det blev vi altså nødt til!
I 10. klassen startede afslutningen med en fin tale fra skoleinspektøren.
En rigtig venlig mand, som hver morgen går en tur rundt på skolen, og stikker hovedet ind i klasserne og siger: "Godmorgen" altid med et smil på læben.
Jeg bliver så glad, når jeg tilfældigvis er der samtidig.
Men han holdt en fin tale for eleverne, talte om hvor meget der var sket i de 11 år de har gået i skole. Og at han har troen på, at de nok skal klare de udfordringer de nu står overfor...både gode og dårlige.
Deres engelsk lærer holdt også en fin tale, og man kunne se, at hun var rørt over at skulle tage afsked med eleverne. Man må også komme til at holde af dem efter at have set dem udvikle sig over et år, for 10 klasse er et år, hvor der sker utrolig meget med eleverne.
Da min datter ville tage 10. klasse, var jeg meget imod det. Den gang, jeg gik i skole, var det virkelig spild af tid. Det var elever, som ikke vidste, hvad de ville, som tog 10. klasse, og de lavede ikke ret meget.
Men nu er det et år, hvor de beskæftiger sig meget med, hvad de vil fremover. Studievejlederen har fx kontor i den bygning der her i Herlev er bygget til 10. klassen. Og de modnes meget det år.
Så det må være utrolig svært at sige farvel til eleverne efter et godt år.
Men nu er året pludselig gået, ja faktisk er 11 år pludselig gået, og ældste sønnen skal nu videre.
Alle fik deres afgangsbevis og en langstilket rød rose.
Efter taler og overrækkelse af afgangsbeviserne var der vin, sodavand, chips og frugt.
Og vi kunne gå hjem fra 2 afslutninger, - men med forventningen om nye spændende tider og udfordringer i både 1. klasse og HF.
Lene
