fredag den 20. april 2012

Krystalkugle søges

Åh nogle gange bliver man bare stillet overfor livets store valg.

Vi har boet 6 år i det rækkehus, vi har nu. Og pga "svigtende økonomi" (som det hed på ansøgningsskemaet!!) har vi nu søgt et andet sted at bo.

Og nu har vi fået tilbudt en mindre lejlighed, men stadig med plads til os alle 4 (dog ikke mit krea-rum). En lille altan med "udsigt" over p-pladsen og et kollegie, men en dejlig fælles græsplæne med 2 legepladser, og en masse børn.

Sådan cirka vil min udsigt fra vinduerne bliver,
men ikke fra min altan


Så nu er jeg/vi ikke bare i 7 sind, men i 48 mio sind om, hvad vi skal gøre.

Der går ikke et vågent øjeblik, hvor jeg ikke tænker over, hvad vi skal gøre.

Vi skal tage beslutningen på torsdag, når vi har set lejligheden.

Men jeg søger en af jer med en krystalkugle, som kan se hvad vi skal gøre?? Bliver vi glade for at bo der??? Tør vi sige nej??? Hvornår vil vi så få næste tilbud??? Bliver det bedre???

Åh det er svært!!!

Lene

6 kommentarer:

Håndarbejde skal der til sagde ...

Det er ikke nogen nem beslutning at tage... Det er det aldrig når man skal flytte..

Her har vi lyst til at flytte tilbage i lejlighed igen.. Gider ikke hus mere, vil have en vicevært !

Men som det ligger med hus salget, så kan vi ikke få solgt... !

Men .. en god ting for mig er altid at lave en plus liste og en minus list... Altså for og imod....

Det er nemmere for mig at tage en beslutning ud fra det....

Pøj pøj

Hyggehygge
Marianne

Unknown sagde ...

Jeg har desværre ingen krystalkugle, men som du beskriver det, kunne det måske give noget ro omkring økonomien, hvis I sagde ja tak til lejligheden, og det vil kunne spare mange fremtidige bekymringer. Det er godt nok en svær beslutning, og det er jo nærmest krisetilstand, at du skal undvære dit krearum.
Vi har planer om at sælge huset så snart det bliver muligt, for vi savner også en vicevært, men puha det bliver svært at undvære pladsen og haven.

Er sikker på at I får truffet den beslutning der er helt rigtig for jer. Held og lykke med det.

Kh. Irene

Randi B. Jensen sagde ...

Det må godt nok være en svær beslutning, især hvis ikke det lige er det sted, at I kan tænke jer at bo - og sige, at I da bare kan tage det som en midlertidig løsning, er heller ikke godt, for det koster altid en masse penge at flytte (ved jeg fra min datter).
Har I måske mulighed for at blive i rækkehuset en tid endnu og så håbe på, at der kommer et tilbud, der er bedrer - eller er det her, det bedste I kan forvente til den pris, I vil betale i husleje - åhh ja, der er mange spørgsmål at tage stilling til - men lene, hvis det føles som etforkert sted for jer, så er det nok ikke det rigtige at sige ja til.

GitteBlinkilde sagde ...

Den er meget svær - men tit og ofte er det økonomien som bestemmer - Pøj - pøj Lene, ville ønske at jeg havde en krystalkugle :)

Anonym sagde ...

Åh Lene, du må mærke efter i maven, når I står i lejligheden.
Og en plus/minus liste med alle tankerne er en god idé.
Sender dig rolige tanker

D.v.f.e.

Laila sagde ...

Hej Lene
Vi kender jo ikke hinanden, og jeg har ingen krystalkugle, men jeg kan fortælle om det sted jeg bor, som ligner dit til forveksling.
Vi har boet her i 19 år, det var til at starte med en løsning da vi kom tilbage til DK efter en udstationering.
Vi havde på det tidspunkt en datter på ½ år og en søn på 7 og jeg må sige, det var perfekt.
Alle fordomme om det at bo i socialt boligbyggeri er skudt i sænk, vi har været rigtig glade for at bo her.
Vi søger nu mod et rækkehus, men det er kun fordi vores datter flytter til sommer på Universitet i Ålborg. Så vil vi gerne lidt udenfor byen.
Og vi kommer ikke til at savne en vicevært ;-) sådan en er der nemlig også der hvor vi søger hen.
Ønsker dig gode tanker om dit valg
Laila

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...