tirsdag den 24. maj 2011

Ovnbagt laks - opskrift fra Vingummi-manden

Hver onsdag kommer der en fiskebil og parkerer her i nærheden.

Fiskehandleren deler de små vingummi-poser, når daginstitituioner med børn handler hos ham. Derfor kalder de ham Vingummi-manden!

Jeg var forbi i onsdags, og købte en helt side laks for 149 kr.! Uden barn og fik ikke nogen vingummier..

Her får du opskriften på ovnbagt laks, som Vingummi-manden gav mig den:

Tænd ovnen på 200 grader...ikke varmluft, almindelig ovn!

Læg to stykker sølvpapir ovenpå hinanden, og fold en hank i hver ende, så laksen er lige til at stille på bordet uden opvask bagefter. Skindet bliver siddende på sølvpapiret, og det er meget nemt at have med at gøre.

Fold sølvpapiret op langs kanten, så du danner et fad....det var så den svære del af opskriften!


Pres en halv citron ud over laksen, og skær den anden halvdel ud i skiver og læg ovenpå laksen. (Jeg har ladet min kreative hjernehalvdel råde, og også lagt dild ovenpå)

Salt og peber.

18 min i ovnen......ATTEN minutter....som han sagde: "IKKE 20 minutter, - 18 minutter, så er den perfekt!"

Jeg serverede asparges, hollandaisesove og kartofler til.

Det smagte fantastisk....men næste gang giver jeg den nok 20 minutter.

Lene

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uhm hvor det lyder godt... Kl er halvotte om morgenen, og jeg bryder mig ellers ikke om varm fisk... men det her kan da næsten få mine tænder til at løbe i vand.
KNUS
Ulla

Anonym sagde ...

det ser lækkert ud og fisk smager godt .God dag til alle fra mig :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...