torsdag den 5. maj 2011

Omaha Beach - et sted som skal opleves!

I sommeren 2009 var vi bla i Paris.
På vejen hjem ville min mand gerne omkring Omaha Beach, som ligger i Normandiet og er den strand, hvor amerikanerne gik i land den 6. juni 1944. Filmen Saving Private Ryan har bla en voldsom scene omkring denne langgang.

Tyskerne lå klar i det bakkede område, og det blev derfor den blodigste langgang for amerikanerne på D-dag.

Der er nu lavet en kirkegård for de 9.387 dræbte amerikanere, og et mindemærke for de 1.557 savnede/uidentificeret.


Da jeg så dette billede, gik det op for mig, hvor kæmpe stort et område det er, for da vi gik rundt, så vi kun en brøkdel af kirkegården.

Der hersker en stilhed og en tristhed over stedet, for der er kors og stjerner i lange snorlige baner.


Man går og går og går mellem alle korsene og læser navne og datoer på alle de mænd, som er blevet dræbt på stranden. Og man bliver meget berørt af at være der.

Jeg blev trist, men samtidig også taknemlig over at de disse mennesker har kæmpet for en bedre verden.

Da vi skulle til at gå derfra, overhørte min mand en ældre mand og hans kone tale sammen. De var amerikanere, og hun spurgte, om de skulle gå op og se mindesmærket.

Men han svarede: "It doesn't matter, - I was here when it really mattered" (Oversat: Det betyder ikke noget, - jeg var her da det virkelig betød noget)

Det gav gåsehud. Og vi blev endnu mere påvirket af området.

Det var virkelig et besøg værd, og også godt for sønnerne at se.
Lene

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Puha - jeg får gåsehud af at læse om det. Vi har været på flere steder der minder om dette, bla i Frankrig, og jeg giver dig helt ret - der er en stemmning af tristhed og stilhed.
Jeg synes det er vigtig at se disse steder - vi har også besøgt flere koncentrationslejre - man må aldig nogensinde glemme krigen og alle de mennesker der kæmpede.
KNUS og ha' en dejlig dag trods et lidt trist og tungt indlæg fra dig i dag...Ulla

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...