Sider

tirsdag den 28. december 2010

Gummi og Anders And

Idag skal jeg have fundet min lastbil-slange frem og lave et penalhus....en demo model!

Jeg har været på kursus i at lave tasker af gummi. Nu har ældste sønnens dansklærer spurgt, om jeg kan lære hende teknikken, for hun lave tasker med hendes 7. klasse.

Tænk at få lov til at lave sådan noget i 7. klasse! Det gjorde vi altså ikke, da jeg gik i skole. Jeg tror, vi lavede bordskåner af ispinde.


Gummitaske af trillebørs slange by Lene

Jeg har en idé om, at man kan lave et penalhus. Men jeg kan vise jer billeder i morgen, - så må vi se om det lykkes!

Jeg tænker dog på, om det mon ikke er for hårdt for 7. klasse børnene at arbejde med gummi, så jeg vil også vise hende, hvordan man fletter tasker af papir.


Taske af Anders And blade med håndtag af cykelslange by Lene

Jeg er ved at være færdig med datterens hæklet tørklæde. Det blev igen et mønster, jeg fandt på efterhånden, som det blev til. Men hun vil gerne have det lidt bredere, så jeg fortsætter, men skal nok lige ned og købe lidt mere garn idag. Så kan det også være, at jeg kommer til at købe garn til en brødkurv, jeg vil prøve at hækle.


Jeg er blevet helt vild med at hækle. Og der er så mange ting jeg gerne vil prøve at lave. Men fokus nu Lene....det er først og fremmest penalhus idag!!

Tilfreds tirsdag til dig
Lene

3 kommentarer:

  1. Hej . Tænkt at man kan lave noget af gamle dæk, der bliver så sjovt. Pigerne bliver da vilde når de ser Anders And tasken, dener alså så sød og sjov. Det der med at hækle har jeg aldrig kunne finde ud af, Men jeres tørklæder er søde. God vinterdag til dig , fra mig

    SvarSlet
  2. Hej Lene
    flot tase med anders and motiver kommer du noget uden på anders and motiver, da det jo er avis, har prøvet at flette en taske med kaffeposer. Den blev rigtig god.
    Den kreative

    SvarSlet
  3. Den kreative:
    Jeg har prøvet 2 ting, som egentlig begge virker fint. Den taske som er vist har jeg bare flettet og først til sidst har jeg lakeret den med en blanding af tapetkliser og lak. Jeg har givet den 2-3 gange. Den bliver lidt stiv i det, og lidt mat i farven.

    En anden Anders And taske har jeg sat gennemsigtigt selvklæbende bogbind på hver eneste lille lap. Den bliver mere blød, og får en utrolig klar farve.

    Jeg er ved at samle chips poser sammen til en taske, men familien er ikke rigtig med på at vi kun spiser chips i pæne poser, så det tager lidt tid :-)

    En af kaffeposer har jeg også gang i. Det gør det hele nemmere, fordi den ikke skal behandles bagefter.

    Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet