Sider

fredag den 17. december 2010

Godmorgen chef, det er Chris

Kan I huske Chris og chokoladefabrikken?

Chris, som ringede hver morgen til chefen med de mest vanvittige undskyldninger for at blive hjemme....jeg har slugt en solsort, min hus er brændt, min altan er faldet ned...og det endte dog altid med, at Chris blev bedt om at komme inden 10 min, og Chris sagde: "Okay chef, vi ses chef"

Idag har jeg været ved at skulle ringe til min chef!!

"Godmorgen chef, - Jeg sad fast i min bil!!!"

Førerdøren var frosset fast, så jeg kravlede let og elegant ind via passagerdøren. Det skal lige siges, at jeg er en stor pige!!

Da jeg lukkede passagerdøren, gik den i baglås eller noget, - åbnes kunne den i hvert fald ikke!!

Så der sad jeg, og kunne ikke komme ud af min bil! Jeg skubbede voldsomt til først den ene dør, så den anden dør. Men ingen af dem gav sig det mindste!

Til sidst måtte jeg opgive dørene, og tage overtøjet af, så jeg kunne komme om på bagsædet. Det er jo nærmest en umulighed i min størrelse i en Polo! Men det lykkedes heldigvis.

Så jeg undlod at ringe til chefen. Det er jo for latterligt at sidde fast i sin bil!!

Pas på frosten og gamle biler
Lene

2 kommentarer:

  1. Jeg vil undlade at kommentere al for meget på det - jeg vil blot lade billedet stå på min nethinde og så ellers gå rundt med et stort grin på ansigtet resten af dagen :o))

    SvarSlet
  2. Var der nogle der så dig. jeg ved godt du ikke synes det var sjovt, men jeg ville gerne havde oplevet det. Godt det ikke skete i går aftes da du kørte mig hjem , jeg var da aldrig kommet ud .gg mor

    SvarSlet