fredag den 30. september 2011

Gaver til mig

Nogen af alle deltagerne i tæppe give away'en har faktisk sendt mig gaver sammen med deres firkanter.

Jeg har ikke ville vise gaverne før, fordi jeg ikke ville have, at det skulle opfattes som en opfordring.

Men nu kan jeg vise jer dem.


Fra Flet og Sjov har jeg modtaget de her utrolig søde blomster.
Jeg kan se, at de er lavet at papir, men jeg kan ikke finde ud af hvordan.


Handmade by Henriette har hæklet et sødt lille hjerte.
Stroppen er utrolig chekcet med Henriettes blognavn på!


Fra Kys en frø modtog jeg de sødeste broderet kyllinger. 
Helt utrolig søde og fantastisk flot lavet. Kom bare an, påske! 


Og fra Dorthe modtog jeg pulsvarmere,
som jeg glæder mig til at skulle bruge...når sommeren altså er ovre!

Tusind tak for gaverne.

Jeg blev helt rørt, når jeg kunne se, at der lå en ekstra gaver i pakkerne.

Lene

torsdag den 29. september 2011

Hvad skal du være, når du bliver stor?

Det spørgsmål stiller jeg mit håbefulde yngste afkom imorges.

Svaret kom lige med det samme:

BANKRØVER




Jeg håber, han kommer på bedre tanker.

Lene

Igang igen

Nu har jeg været på job i snart en måned, og hvor er det bare skønt at være igang igen!
Jeg har ikke vildt travlt endnu, men jeg er godt nok træt om aftenen med alle de nye ting, der bliver fyldt ind i min hjerne.

Jeg har jo været ansat her i 13 år for 12 år siden. Men i mellemtiden er der kommet nyt lønsystem og en masse nye mennesker, og jeg er underligt nok blevet en af de ældste i mellemtiden! Men systemet er forbavsende nemt at finde ud af. Så jeg sidder ikke med følelsen om at være dum.

Og jeg har lavet både måneds- og timeløn nu, - uden fejl ;-)

Det er så skønt at være igang igen, og jeg håber virkelig, at de indser, at de overhovedet ikke kan undvære mig, når barselsvikariatet slutter.



Og ved I hvad...jeg er glad for, at jeg blev fyret dér i april måned, for jeg har fået det meget bedre.

Lene

onsdag den 28. september 2011

Hul i kastanien - DIY

Min veninde kunne ikke klare tanken om, at jeg i næste weekend vil udstyre to 7-årige drenge med hver sin kødnål til at lave huller i kastanierne.

Og som den pædagog hun er, gik hun i kælderen og fremtryllede to hul-i-kastanie-klodser til drengene.


En lille træ-klods med et søm i passende tykkelse til at lave huller med


Da min veninde arbejdede med børnehavebørn, lavede børnene selv klodserne, sleb den med sandpapir og malede dem. Og de havde så deres helt egen klods, som de kunne finde frem hvert efterår.

Det er da genialt!

Mor, hvorfor har vi ikke haft sådan nogen?

Når jeg tænker på, hvor mange gange jeg har boret en kødnål ind i mine dengang så søde og bløde fingre!

Hmm, selvom mine fingre nu er tykke og lidt hårde, gør det stadig f...... ondt at få en kødnål i fingeren! Men det er slut nu, - hvis jeg altså må låne en kastanie-klods af drengene......

Lene

tirsdag den 27. september 2011

Foreløbige firkanter 5 - Give away

Igår eftermiddags lå der tre pakker til mig med firkanter





.
Hils pænt på Anne.
Hun er næsten helt ny blogger.

Jeg har checket min mail, og jeg kan afsløre, at vi når over de 255 firkanter....er det ikke vildt?


Lene

mandag den 26. september 2011

Pakkeleg

Lørdag modtog jeg også en pakke fra Mette, fordi jeg har meldt mig til Pakkelegen hos hende.


Jeg modtog 2 ark meget flot papir, en rulle maskingtape, en nøgle lilla bomuldsgarn og en nøglering, som jeg havde ønsket mig.

Tusind tak for tingene, Mette

Nu skal jeg så sende en pakke tilbage til Mette. Den bliver sendt i morgen, Mette.

Hvis du har lyst til at deltage, så skal du skynde dig at skrive en kommentar herunder.

De to første der melder sig, får en pakke af mig!

Derefter skal de sende en pakke retur til mig, og fortsætte legen med to andre.

Man modtager 3 gaver og sender 3 gaver!!

Jeg håber, der er nogen, der vil være med?

Lene

Intim med Thomas Helmig

Min veninde og jeg har været i Glassalen søndag aften, og hører Thomas Helmig.

Vi blev lidt skuffet....ikke så godt som vi havde regnet med. Bevares det var godt, men....ikke Thomas Helmig solo. Han havde en masse smarte ting med, så hvert nummer lød som om et helt orkester var med.....men han sparede deres løn.

Til gengæld så var vi helt væk i hans pianist. Nøj, han var god!! Og sang fantastisk....lidt i stil med en ung Billy Joel! Poul Niemann eller Riemann.....mums!

Lene

PS: så jeg en blogger flashed sit havfrue sjal derinde????

søndag den 25. september 2011

Foreløbige firkanter 4 - Give away

Fredag og lørdag er disse lækre firkanter blevet modtaget:

 

 



 

 



Ulla (som endnu ikke har en blog)

Stablet ser alle firkanterne nu sådan her ud:


229 firkanter


Jeg tror, at postbudet kommer med flere pakker i løbet af ugen, selvom igår var sidste frist...
lad os lige få de sidste firkanter med.

Lene

lørdag den 24. september 2011

Musikhaven og Høstkrans

Idag har jeg været en tur i Herlevs musikhave sammen med yngste sønnen og hans kammerat.

Der er en skøn stor have med bla. et kæmpe kastanietræ


Kammeraten har aldrig prøvet at lave kastanie-dyr, så vi går en tur derover i næste weekend og samler kastanier, og hjem og hygge med kastanier, tændstikker og kødnåle...med to på 7 år!! Vi har kun det spænding i livet, som vi selv skaber....thihi


I musikhaven er der kæmpe musik instrumenter, som man frit kan spille på.



Træstubbene bagved yngste sønnen her, er også musikinstrumenter

Men når man er 7 år og en dreng, er klatretræer altså bedre end musik.


Mens drengene legede fik jeg samlet nogle blade. Og da vi kom hjem, bandt jeg en høstkrans!



Her hænger den på vores hoveddør...ja af en eller anden grund har boligforeningen givet os en pink hoveddør!

Som I kan se, er det 25 år siden, at jeg sidst bandt en krans, - der er plads til forbedring!

Lene


Så er det idag....

Jeg vil flå døren op, når jeg ser vores postbud, og hjælpe hende af med alle de pakker, hun har til mig.

Vi nåede næsten op på 200 firkanter igår.

Men der er en del, som har bedt om min adresse de sidste par dage, så jeg tror faktisk, vi når op på de 255 firkanter.

Det var med nervøsitet, at jeg skød denne give away igang....ville det virke, ville I deltage, ville I stole på mig, ville tæppet blive pænt, ville det blive stort nok.....Men sikke en tilslutning!

Og endnu flere har skrevet, at de desværre ikke kan hækle, men synes det er en god idé.

Og selvom jeg ikke har stillet krav om, at man blev fast læser for at deltage, så er antallet af faste læsere blevet fordoblet i den tid, vi har hæklet firkanter.....det er helt utroligt.



Jeg vil gerne sige velkommen til alle nye læsere.



Jeg håber, I kan lide opholdet på min blog. Hvis det var det muligt, ville jeg invitere på kaffe, the og lagkage.



Wauw det kunne være hyggeligt...kæmpe kagebord og 87 sludrende kvinder!

Nåh, nu vil jeg sætte mig tæt ved hoveddøren og nørkle lidt, mens jeg venter på postbudet.

Lene

fredag den 23. september 2011

Tusind tak

Jeg har været så meget i tvivl om jeg skulle udgive dagens indlæg, men heldigvis gjorde jeg det!

Tusind tak for alle jeres kommentarer.

Det er helt fantastisk, hvor søde I er, og hvor meget vi her i Blogland kan give hinanden.

Det er et utroligt dejligt land at være en del af.

Kærligst Lene

At miste et barn...

I morgen ville Nikolaj være blevet 19 år.

Nikolaj er mit og min tidligere mands andet barn.

En stor dreng på 4 kg, da han blev født...sund og rask...topkarakter.

Da han var 6½ uge gammel, blev vi alle 4 syge...en var forkølet, en havde mellemørebetændelse, en havde ondt i halsen...den lille Nikolaj var lidt forkølet.

Vi havde alle havde helt almindelig streptokokker, - som alle har ved fx halsbetændelse.

Jeg var til lægen med Nikolaj, - men der var intet at høre eller se...bare lidt snot. Og han var virkelig kun snottet! Den dag altså!

Næste dag ....nej jeg vil undlade at skrive hele forløbet, for så kommer jeg for meget i detaljer, og det bliver for langt! Og hans sygdomsforløb er ikke målet med dette indlæg.

Meget kort fortalt havde vores lille runde baby fået meningitis og døde 17 timer efter.

Hvad vores familie nu ved, er at børn under 3 måneder i meget meget få tilfælde kan udvikle meningitis, når de bliver smittet med streptokokker! Og det er ikke en af de meningitis arter, børn kan vaccineres mod!

Hele vores verden, og vores familiers verdener faldt sammen.

Jeg har valgt at tror på, at vi mistede Nikolaj, fordi vi alle skulle lære noget...et eller andet.

At hans korte liv havde en mening!

Vores datter, som på det tidspunkt var 2 år, mærkede alt for hurtigt, hvad det vil sige at miste en man elsker højt....man skal for pokker ikke miste sin lillebror, når man er 2 år gammel!!

Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl om, at hun er blevet så empatisk og hjælpsom overfor svage/små/hjælpeløse mennesker, som hun er netop pga Nikolaj. Hun er ved at uddanne sig til pædagog nu.

Min daværende mand og jeg talte og talte med hinanden, familie, naboer, kolleger....alle der ville lytte til os. Sundhedsplejersken kom på besøg, og vi græd sammen med hende.

Men vi var også meget stærke, synes jeg.
Naboer, som bevist krøb over på det modsatte fortov, vinkede vi til og råbte Hej og sludrede med dem...ikke om Nikolaj, men om vind og vejr.

Jeg vidste desværre af tidligere erfaring i familien, hvor svært det er at komme igang med at tale med folk, som er i dyb sorg.

Og derfor vælger mange at snige sig væk eller over på modsatte fortov, men man skal huske, at man ikke kan gøre folk i sorg mere ked af det, end de er i forvejen!

Det varmede også, selvom man bare taler om fx. efterårs-stormen, for jeg kunne se i folks øjne, at de også var kede af det, - og som regel sneg der sig et: "Jeg er meget ked af at høre om jeres tab" ind i samtalen eller et ekstra kram.

Jeg føler selv, at jeg er blevet en meget bedre "lytter".

Nogen gange er det utrolig vigtigt bare at lytte...at lade folk tale og tale, og bare lytte, uden at give gode råd! Nogen gange har man ikke brug for et godt råd, men blot få alle sine tanker og følelser ud med ord.

Jeg troede, at jeg skulle miste forstanden, da han dødede.

Sorgen og tomheden var så enormt, at det ikke kan beskrives. Men på en eller anden måde kommer man videre...kæmper sig videre,,,en time ad gangen, en dag ad gangen, en nat ad gangen....og kommer gennem sorgen. Jeg skriver bevist kommer gennem sorgen. Man må ikke hoppe den over....den gør ondt, forfærdelig ondt, men jeg tror, at den er vigtig at gennemleve for at komme helskindet videre.

Jeg ved, at Nikolaj ikke har levet forgæves!

Lene

torsdag den 22. september 2011

Foreløbige firkanter 3 - Give away

Så er der modtaget flere smukke firkanter


















Prøv at gå ind og se de søde hagesmække,
Signes mor har hæklet!


Det var de firkanter, jeg indtil nu har modtaget.

Igen en bunke smukke og kreative firkanter.

Lene

Hæklet pige babytæppe

...............er klart nu.



Cirka 3 mio ender er hæftet.....sådan føltes det i hvert fald!!

Bedstemor firkanterne er hæklet sammen, og jeg fulgte Randi B's gode idé med fastmasker hele vejen langs kanten....2 rækker blev det til.

Jeg håber, at baby pigens mor bliver glad for det.

Jeg har taget billed af tæppet, og så snart jeg kommer i nærheden af en pc, skal jeg nok overføre det. (Samt et ordentligt link til Randi B...I skal altså se det hæklet tæppe, hun er i gang med!)

Lene

onsdag den 21. september 2011

Glemmer du, så husker jeg...

at der er deadline for vores fælles give away på lørdag.

Så du skal ikke sidde der bag skærmen....ind og blive færdig med dine firkanter....og så afsted til posthuset.


Du har travlt.......kom nu.

Der er rigtig mange, som har tilmeldt. Men jeg mangler at modtage firkanterne....stakkels postbud, hun får travlt i denne uge :-)

Og jeg er så spændt på at modtage dine firkanter....min søn synes godt nok, det er træls, at "alle pakkerne er til mor!" Heldigvis sendte mormor et brev til ham i sidste uge, det hjalp lidt.

Nåh, du har ikke tid til at sidde her....ind og hækle.....

Lene

tirsdag den 20. september 2011

Krebinetter med...ja hvad??

Jeg har taget kød ud til krebinetter.

Men manden min bryder sig ikke om grønærter og gulerødder, og så er jeg pludselig blank!


Jeg kan ikke finde på noget at servere til dem.

Har du en idé?

Lene

mandag den 19. september 2011

Hæklet baby tæppe

Sidste søndag sad jeg med hænderne i skødet og så tv.
Det går jo ikke. Jeg bliver rastløs.

Åh, jeg kunne da hurtigt hækle en baby tæppe til hende på job, hvis vikariat jeg går i. Hun går først fra på fredag, så jeg har tid endnu.

Hun er en sej kvinde iøvrigt! Er alene med en dreng på 4 år (som hun har med sin eks.), men hun ville gerne have et barn til, inden hun blev for gammel.

Så hun er blevet ....tja hvad mon det hedder...hun må være blevet gravid med en sædbank!

Jeg synes, det er så cool bevist gå ind i rollen som enlig mor til 2 børn...sejt!!!

Så kommer diskussionen om barnet (en pige), som skal leve hele sit liv uden at kende sin far. Den diskussion vil jeg ikke gå ind i.

Men tilbage til tæppet....



Alle lapperne skal hækles sammen (47 stks), og til sidst tror jeg, at jeg vil hækle en tungekant hele vejen rundt.

Jeg mangler dog lige et par lapper endnu. Men jeg skal nok nå det til på fredag....men der bliver ikke tid til meget andet!

Lene

søndag den 18. september 2011

Vinder tegningen

Min yngste søn vandt jo tegnekonkurrencen ved kirkebasaren for nogle uger siden.
Min mor sendte idag billede af hans tegning. Nu er den blevet indrammet og hængt op i kirken.


Lene

lørdag den 17. september 2011

Foreløbige firkanter 2 - Give away

Så har jeg flere firkanter at vise frem til fælles tæppet.

Nogen har lavet eller er igang med mere end 10 firkanter.
Det synes jeg er okay, - man deltager dog kun med max 10 lodder!


 

Fra Sonja  (som ikke har en blog)




Kig forbi hos Maria, - hun er ny blogger.
Der er noget så hyggeligt på Lindevej

Fra Cille (som ikke har en blog)

 

lige lidt ekstra tidsfordriv fra mig

Det er hvad jeg havde modtaget fredag eftermiddag, så hvis dine firkanter mangler at blive vist frem, så skriv lige til mig.


En stor bunke lækkerier...foreløbig 120 lapper

Lene

fredag den 16. september 2011

Let pink lagkage

Min søster har sendt et billede af en let men lækker lagkage.


Det er lagkagebunde. Knuste makroner lagt i blød i rød saft/sodavand. Flødeskum blandet med brombærmarmelade.

Se, den var da LET at lave.

Lene

torsdag den 15. september 2011

Efterår

Jeg bryder mig ikke særlig meget om efterår!

Jeg kan sagtens se alle de smukke farver naturen får....på en solskinsdag.

Men regn og rusk er altså bare ikke mig!

Jeg havde det også sådan som barn, - at gå eller cykle i skole, få småregn i hovedet, det lange hår klistrede til hovedet sammen med diverse blad. Og nu så lægger det korte hår sig i regnvejret.....spild af tid at sætte hår!

Men det værste er, at jeg bliver nødt til at finde støvlerne frem igen!

Jeg ææælsker at have bare tæer! Og nu skal jeg finde støvlerne frem igen...øv!


I 2 dage har jeg nu haft støvler på, på job. De her var for varme! Jeg kampsvedte hele dagen...temmelig ucharmerende!

Jeg har nu fundet nogle korte og tyndere frem. Men sandaler eller badetøfler er bedst. Jeg er vild med mine converse badetøfler! Men slut for i år med dem på job.

Lene

onsdag den 14. september 2011

Han har friet

.... eller hvad?

Har du nogensinde været ude for, at en mand har friet til dig?

Sådan ned på knæ og med en ring, som man ser i film?
For mange år siden var der en, som friede sådan rigtig til mig, - om han havde en ring kan jeg faktisk ikke huske. Men desværre havde jeg slet ikke de tanker om ham, - så jeg måtte skuffe ham og pænt takke nej. Hold da magle, han blev ked af det!

Min første mand friede aldrig. Det var bare sådan noget vi hen ad vejen blev enige om at gøre.

Min nuværende mand kastede sig en dag ovenpå mig, mens jeg lå på sofaen og så tv, og sagde: "Lad os tage til Las Vegas og blive gift". Den skulle jeg lige tænke over...altså stedet...men sagde selvfølgelig ja.

Men har du nogensinde været ude for det helt store romantiske frieri, - med middag, ring og blomster?

Lene

tirsdag den 13. september 2011

Nu STOPPER du, Lene!

For nogle uger siden var jeg hos gynækolog. Jeg havde været der før, men ikke før siddet i venteværelset, hvor jeg kunne se hendes bøger.

Hun har de dejligste bøger om engelske haver, hobby ting mm, som man kan fordrive ventetiden med.

Helt så galt som det her, var det ikke

Men bøger altså.....de skal da stå med de højeste til højre og gradvis blive lavere, så de laveste bøger står til venstre!

Det ved ALLE da!!!!

De stod og lå hulter til bulter......
Jeg tænkte:

"jeg kigger ikke på dem"

"du rører dem ikke, Lene"

"det er ikke dine bøger"

"du kan da være ligeglad med, hvordan de står"

"kig nu væk, Lene"

Men da min mand kom ind, efter at have parkeret bilen, stod jeg ved bogreolen, og lignede en lille pige med hånden i dåsen med hjemmebagte vanillekranse.

Ham: "Hvad laver du?"

Mig: "Kigger på bøgerne....."

Ham: "Det er jo løgn! Du er ved at stille dem i din orden"

Mig: "Mmmmm"

Jeg kunne ikke have det rod!!!!! Jeg prøvede.....jeg prøvede virkelig.

Jeg er bare så for meget!!!

Lene
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...