Er du igang med noget spændende juleprojekt?
Har du nogle gode juletings-idéer, du kan anbefale?
På ældrecentret, hvor min mor syer hver torsdag, har der ligefrem været et jule-oprør her i sommeren!
Èn dame har afholdt de andre fra at lave juleting de seneste par år, og ingen af dem har åbenbart turde/gidet sige hende imod.
Men sådan er min mor jo ikke....næh næh!
Hun og jeg fik i fællesskab tegnet et lille hjerte, som vi fandt inspiration til rundt om i Blogland.
Min mor fyldte det med vat, og det blev det sødeste lille hjerte til at hænge enten på juletræet eller på en gren i en vase. Desværre har jeg ikke et billede af det.
Og midt i den fredelige torsdags stemning mellem hæklende, strikkende og syende ældre dame, hev min mor hjertet frem, og fremviste det gladt og højt (og lod som om hun intet kendte til denne ene dames uvilje mod juleting).
Alle de ældre damer klappede i deres hænder, og snakken om juleting, der skulle syes, hækles, klippes og strikkes tog fat....men den jule-fjendste dame satte hælene i: "Jeg vil ikke sy juleting!!!" sagde hun højt og meget vredt!!
"Nej nej", sagde de andre smilende: "Vi skal nok gøre det"....og så snakkede de videre om juleting, og ignorerede hendes surmulende ansigt, mens de i smug lavede High-Five til hinanden.
De har aftalt at sætte en dag af til de små hjerter.
Altå på nær én dame.....
Ovenstående juletræstæpper er, hvad de foreløbig har fået lavet.
Jeg siger bare: "Go moar, Go moar"... total sej mor jeg har.
Lene
3 kommentarer:
Hils lige din mor og sig hun er en fantastisk kvinde. Ikke nok med at hun får "indført" julepynt, men samtidig anerkender de den julefjendske dame, ved at sige det er ok og de skal nok selv gøre det. Det er da total sejt. ;O) Håber vi får de fine hjerter at se.
Sådan godt gået af din mor ;-)
Hils din mor og sig at hvis der blir 3 røde hjerter tilovers...så...ja så vil jeg da gerne købe dem.
Hilsen Jannie
Send en kommentar